Som nogen af jer måske ved så døde min mormor i slutningen af Januar, og jeg tog hjem til danmark i en lille uges tid så jeg kunne være der til hendes bisættelse.. Al forvirrelsen kommer nok fra alle de følelser jeg har været igennem og måske også lidt mit enorme jetlag.. Det var virkeligt rart at se min familie igen, selvom omstændighederne var meget kedelige. Det var dejligt at vi kunne være der for hindanden og jeg kunne værer der med dem, igennem denne svære tid. De var og er svært, og det var meget mærkeligt at jeg sådan kun var på på besøg.
Jeg vil detikere dette indlæg til min elskede mormor:
Kære elskede mormor,
Jeg savner dig, og elsker dig.. Men jeg ved at du har det bedre der hvor du er nu. Du har længe kæmpet og det går mig super stolt over..
Du spurgte mig engang da jeg var i børnehaven, en dag jeg var med dig på arbejde, hvad jeg ville være når jeg blev stor, dengang svarede jeg sikkert noget fjollet, hvad husker jeg ikke. Men nu hvor jeg næsten er blevet voksen ved jeg det. Jeg vil være præcist lige som dig.
Vi har så mange minder sammen.. Vi har gjordt så meget sammen!! Og du er den bedste nogen sinde.. Aldrig har aldrig mødt nogen person med sådan et stort hjerte som dig.
Du var der altid for os alle sammen, var familiens samlingspunkt. Du var den bedre mormor nogen kunde ønske dig, og det er det der gør der så speciel. 3 stolte børn og 8 stolte børnebørn, der inderligt elsker dig. Og det gør morfar også :)
Og resten af familien med..
Jeg tog jo hjem for at være der for de andre, og kunne være der der til din bisættelse. Morfar sagde igen og igen at han ville ønske at du havde vidst at jeg havde taget hjem. Men det ved jeg du ved!
Din bisættelse var det smukkeste jeg nogensinde havde set. Morfar holdt den smukkeste tale og Asser var præsten, du ved Sofie's mand. Det lyder måske mærkeligt, men du ville have elsket det. Altså ikke på grund af omstændighederne, men fordi at hele familien var samlet.. Endnu en gang var du samlings punktet om familien, men det var bestemt ikke den sidste..
Du min kære elskede mormor... Jeg elsker dig, og savner dig.. Du min engel, jeg ved vi skal ses en dag igen.. Men jeg ved at du vil ha mig til at leve videre, så det må jeg jo gøre..
Jeg elsker og tænker på dig hver minut
Kærligste hilsner din datterdatter Siri..
No comments:
Post a Comment